-
500 ansatte i Danske Bank mister særlig titel
Source: BDK Finans / 29 Nov 2024 09:03:31 America/New_York
Nogle er blevet kede af det i Danmarks største bank. De har nemlig mistet en prestigefyldt titel. Flere end 500 ansatte i Danske Bank kan nemlig nu ikke længere titulere sig med den engelske titel vice president eller senior vice president. Banken har ifølge Børsen valgt at skrotte titlen, der dækker over, at man er direktør for eller har ansvar for et særligt fagområde – en underdirektør i forhold til selve virksomhedens (hoved)direktion. I stedet får medarbejderne titler, der dækker deres ansvarsområde eller funktion. »Vi vil gerne væk fra den her meget hierarkiske beskrivelse af, hvem du er. Vi synes ikke, det er vigtigt, hvor i hierarkiet du er. Vi synes, det er meget vigtigere, hvilken rolle du har,« siger bankens personaledirektør, Karsten Breum, til avisen. Han erkender, at skiftet har været svært for nogle ansatte, der føler, at de er blevet frataget noget. De fleste har dog taget godt imod ændringerne. https://www.berlingske.dk/virksomheder/500-ansatte-i-danske-bank-mister-saerlig-titel